Henrik Boserup, den kendte tv kok fortæller om værtsskab til det gode arrangement

Henrik er en af Danmarks mest profilerede kokke. Han kender alt, og alle, på den danske restaurantscene. Men på trods af sine skarpe holdninger og karismatiske tilgang til værtskab, så er Henriks mad- og måltidsfilosofi enkel. Mad handler om kærlighed mellem mennesker og gode råvarer - alt andet er ligemeget. 

Hvad handler det om? Det er det første jeg spørger om. Uanset hvor forskellige anledninger der kan være, så handler det om at vide hvad hovedformålet er - og det er kærlighed.

Når jeg inviterer eller bliver inviteret, så er det en kammeratlig samtale og ikke så meget mere.

Ved ankomsten udstråler jeg selvsikkerhed og ro, og snuser lige stemningen. Jeg har to varer: god, simpel mad og god kommunikation. Det hører med i værtskabet, at du synes det er sjovt. Man skal altid være i bedre humør end gæsten. Du scorer mange point, hvis du er ærlig, opmærksom og imødekommende. Jeg prøver altid at aflæse folk, og hvis jeg skyder forkert, så har jeg noget i værktøjskassen, jeg kan redde den med.

Allerede ved velkomstdrinken kan man prøve at være lidt opløftende. Så kommer jeg farende med et eller andet. Her om sommeren, når man er begyndt at grille jomfruhummere, så får de dem bare direkte fra grillen. Når man har spist dem med sine bare hænder, så er man ikke genert længere.

 

Menuplanlægning og under middagen

Så går vi til bordet og man er hele tiden opmærksom på gæsten. For når vi kommer ind og sidder ved bordet, så er det en ny situation. Måske er stemningen lidt tung igen. Så siger jeg: “Skål, allesammen. Hvor er det fantastisk at vi står her idag”. Masser af roser. Masser af kærlighed. Anerkendelse til hele banden. “Skål. Dejlig vin”. 

Tag de vine som du allerbedst kan lide i hele verden, og som du synes dine gæster fortjener. Det styrer du. Det kører du bare. Du tager noget champagne. Lad være med at tage en cremant, tag nu noget rigtig champagne. Sæt det for guds skyld på bordet og lad folk selv skænke op.

Nogle gæster er selvfølgelig mere frigjorte og alternative end andre. Man starter med at stille nogle elementære spørgsmål, for så hører man jo hvad folk kan lide og så giver jeg plads til gæsten. Jeg behøver ikke at snakke. Hvis folk diskuterer et eller andet, så holder jeg min kæft, hvis det er det der skal til.

Så er der nogen der skænker helt op til kanten. “STOOOOOOP!” siger jeg, ligemeget om det er kongen, dronning eller hvem det er. Det giver et gult kort. Så får de et længere foredrag om hvor meget vin man skænker i glasset. Og så får de selvfølgelig af vide, at to gule så er det ud. Senere er der en til som gør det, så er der et gult kort mere, og så griner vi af det.

Det kan man jo ikke sige til alle, men hvis man har hjertet på det rette sted kan man godt gå ind og tage scenen. 

Timingen i middagen er vigtig. Men stil retterne på bordet i skåle og fade, så det bliver family style, det er meget vigtigt, så man er sammen om det. Jeg følger sæsonen og serverer mere eller mindre de samme ting gennem året. Jeg gider ikke opfinde mig selv med en torsk, når jeg har fundet den måde, som jeg bedst kan lide den. I virkeligheden skal man skabe sit eget - det er det der er budskabet. Du skal være dig selv. Tag for gud skyld det der “se mig, se mig” og smid det væk. 

Smag, smag, smag og atter smag. Råvarer, råvarer, råvarer. Kærlighed. Godt værtskab. That’s about it.

 

Afrunding

Det er meget vigtigt at vide, hvornår sluttidspunktet ca. er. Hvis nogle af gæsterne er 80 år, så kan man godt regne ud, at vi skal ikke spise til kl 2 i nat. Hvorimod, hvis det er nogle der bare skal give den gas - om de spiser dessert kl. 1, det er ligegyldigt. Det er fint med mig hvis folk vil sidde ved bordet, spise, drikke og have en fest. 

 

Jeg siger altid farvel til alle gæsterne. De fleste får da også en krammer. Vi har jo snakket sammen hele aftenen, så man siger selvfølgelig noget i stil med “Hej, det var fandme hyggeligt at møde dig” og kigger folk i øjnene.

Det er for mig det gode selksab og det personlige værtsskab.